Forårstegn

Vi har ventet længe, men nu er der endelig masser af forårstegn derude…

Ifølge kalenderen har det været forår et stykke tid, men det er tilsyneladende ikke alle der følger den!

Isen smelter

 

Længe har vi gået rundt og undret os over at man snakker global opvarmning, mens vi er ved at fryse en vis legemesdel af. Foråret har ladet vente på sig i år og “Naturkalenderen” må da vist justere lidt på nogle datoer i år.  Ville også rigtigt gerne have været til Hornbogasjön for at fotografere traner, men de lader også vente på sig. Dog meddeler Svensk TV at der nu er ankommet omkring 500 stk i Skåne, så måske der nu kommer lidt mere fart i dem.

I mellemtiden kan man jo forsøge sig med at finde forårstegn i de nære omgivelser. Det første jeg bemærkede den anden dag da jeg var i skoven med kameraet, var – bortset fra at solen varmede dejligt, alle de nye lyde. Fuglene havde virkelig travlt med at kvidre og synge serenader for de udkårne. En fantastisk symfoni man aldrig bliver træt af.

To må man være…

 

Grågåsen havde fundet sig et stykke åbent vand og gjorde kur til sin mage.

Læs resten